Hohe Salve
Din udsigt - dit øjeblik
Når du vælger at tage på sommerferie i skønne Hohe Salve, er du sikker på at få den fulde østrigske alpeoplevelse. Placeret lige midt i Kitzbüheler Alpen, har du alt hvad du skal bruge lige inden for rækkevidde. Uanset om du vil have byernes charme eller bjergenes imponerende udsigter.
For eksempel har byen Wörgl mange forskellige indkøbsmuligheder, restauranter med autentisk gastronomi og hyggelige caféer. Sikke en port ind til Kitzbüheler Alpen!
Landsbyerne Hopfgarten, Itter, Kelchsau, Angath, Angerberg, Mariastein og Kichbichl har alle hver sin charme. Her finder du den sande romantik, som mange østrigske småbyer bærer præg af blandt andet grundet deres smukke kirker.
Foruden byerne og de venlige lokale kommer du selvfølgelig heller ikke udenom bjergene. De fantastiske alper danner nemlig rammerne for utrolige aktiviteter, hvad end du er til lidt mere krævende vandreture, spændende cykelruter eller bare gerne vil nyde den evigt smukke udsigt.
Alt det tilbyder Hohe Salve til din sommerferie!
Sommer i Hohe Salve
Den 360° panoramaudsigt fra toppen af Hohe Salve i 1.829 m højde er virkelig betagende. Du kan nå toppen med Salvenbahn fra Hopfgarten. På toppen venter mange skiltede vandreruter i bjergverdenen i Kitzbühel Alpen. Højdepunktet er Salvenkirchlein, også kaldet "Johanneskapelle"; den højest beliggende pilgrimskirke i Østrig. Det ultimative eventyr venter også børnene her på legepladsen "Salvi's Kraxxl Platzl"!
Den rotérbare panoramaterrasse og en vandretur på Sun Trail fuldender en perfekt dag på Rigi Tirol.
Vores tip: En solopgangsvandring inkl. morgenmad ved en af de mange rustikke hytter.
Uanset om det er morgenmad i en traditionel bjerghytte, middag på en tyrolsk kro eller et eksklusivt gourmetkøkken: At spise i bjergene er en kulinarisk oplevelse med en betagende atmosfære.
Aktiviteter i Hohe Salve
Lyst til noget ekstra?
Ekstremsportsudøvere vil i den grad trives her, hvor det både er muligt at paraglide over de smukke bjerge, klatre i fede klatre- og boulderinghaller, eller man kan give sig i kast med trailrunning gennem skove og over bakker!
Børnevenlige aktiviteter som minigolf på kreative baner eller bowling til en regnfuld dag tiltrækker desuden børnefamilier fra hele verden og gør det muligt at sammensætte en sommerferie med aktiviteter, som alle familiens medlemmer vil synes er sjove.
Har I brug for en hyggelig gåtur med en kulturel destination er Valfartskirken Mariastein lige noget for jer. Placeret mellem de smukke bjerge og bygget helt tilbage i år 1360, finder I her en historisk perle kun 15 km nordvest for Hohe Salve.
Vores bedste anbefalinger
Hotelanbefaling
Det østrigske Hotel Edelweiss i Itter i Hohe Salve blev i 2024 overtaget af danske Lene Beier og hendes familie, der længe har drømt om at drive et hotel i de østriske Alper.
Placeret midt i bjergene er der rig mulighed for at nyde alpine landskaber under dit ophold. Og så kan du selvfølgelig nyde wellnessfaciliteter som sauna - optimalt i kombination med isbadet. Du kan også dyrke yoga eller bruge fitnesslokalet.
Uanset hvad er du sikker på at få en uforglemmelig ferie, når du træder ind hos de danske værter i tyrolske rammer.
Region Hohe Salve
Innsbrucker Strasse 1
6300 Wörgl
Telefon: +43 57507 7000