Wienerschnitzel
- Meat
- Classics
- Main Course
Denne opskrift virker hver gang og smager som den originale fra Wien. Hemmeligheden er det klarede smør. Det gør Wienerschnitzlen mør og sprød.
Tilberedning
- Tilberedelsestid: 45 min.
- 4 Personer
Fjern eventuelt skind fra schnitzlerne, og bank dem tynde. Krydr med salt og peber på begge sider. Læg mel og rasp på en flad tallerken, slå æggene ud på en tallerken, og rør dem sammen med en gaffel.
Vend begge siderne på schnitzlerne først i melet og derefter æggene. Sørg for at hele schnitzlen bliver vendt. Til sidst vendes de i rasp, og paneringen trykkes forsigtigt ned med bagsiden af en gaffel (paneringen "soufflerer" bedre på denne måde).
På en stor pande (eller 2 mellemstore pander) smeltes så meget smør, at schnitzlerne kan svømme lidt i det (alternativt kan vegetabilsk olie opvarmes med 1-2 spsk smør).
Læg først schnitzlen på panden, når smørret eller olien er så varmt, at det skummer op, når du kommer lidt rasp eller et lille stykke smør i.
Afhængigt af kødets tykkelse og type steges schnitzlerne i 2 minutter (tynde schnitzler) til 4 minutter (tykkere schnitzler), indtil de er gyldenbrune. Vend dem med en spatel (stik ikke hul i dem!), og steg dem på den anden side, til de er gyldenbrune.
Tag de sprøde schnitzler af panden, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Dup dem forsigtigt tørre. Anret og pynt med citronskiver inden servering.
Server kartofler med persille, ris, kartoffelsalat eller en blandet salat til schnitzlerne.
Ingredienser
Bestiller du en schnitzel i Østrig, skal du vide, at ikke alle schnitzler bare kan kaldes wienerschnitzler. Når der står "Wiener Schnitzel" på menuen, betyder det en kalveschnitzel, der er stegt i klaret smør.
Før paneringen bankes kødet omhyggeligt, krydres og fugtes, hvorefter det dyppes i mel, æg og til sidst rasp. Raspen trykkes ikke ned, så paneringen soufflerer, når den bages. Det giver effekten af en rigtig wienerschnitzel.
Forløberen for wienerschnitzlen er en af de retter, der oprindeligt havde et repræsentativt formål. For at symbolisere en eksklusiv livsstil dækkede venetianerne retterne - især desserter - med bladguld under renæssancen. Da den katolske kirke ville sætte en stopper for disse udskejelser i 1514 og forbød forgyldning af mad ved lov, vendte de italienske kokke sig mod en ældre, alternativ tilberedningsmetode: Gylden rasp.
Denne kødret siges at være kommet i kontakt med Østrig omkring 1857 gennem den østrigske feltmarskal Radetzky. Legenden siger, at han var glad for "Cotoletta a la milanese" og selv importerede opskriften til Donau. Men den første kendte omtale af wienerschnitzel i det østrigske køkken stammer fra 1831.
