Klagenfurt er præget af sin geografiske beliggenhed i hjørnet mellem Italien og Slovenien. Byen kan bryste sig af at have en af Østrigs smukkeste bykerner, og har hele tre gange fået den fornemme pris Europa Nostra Diploma for et fremragende arbejde med at vedligeholde kulturarv. Den italienske byggestil og de smukt renoverede paladser og indergårde i den indre by, som har 800 år på bagen, fortryller dig nemt. Den gamle by kan med rette betegnes som en renæssancejuvel. Vejen ind til fodgængerzonen, som fører til Alten Platz og Landhaushof, går via Neuer Platz, hvor byens vartegn, lindormen, troner. Skulpturen er modelleret efter den drage, der fortælles at have levet i en mose her.
Indflydelse fra Middelhavet
Lokalbefolkningen er har en positiv indstilling, tager let livet, og de er meget venlige over for hinanden. Indflydelsen fra denne "Alpe-Adria-zone" ses tydeligt på Benediktinermarkt, hvor bønder fra hele Kärnten, Friaul og Slovenien sælger friske grøntsager og krydderurter. Der dufter af hjemmelavet brød, du kan smage på oliven her og et glas vin der - Dette marked er en oplevelse, du ikke må gå glip af.
For øjne og ører
En guidet tur på slottet fører dig tilbage til middelalderen. Der er også mange museer og internationalt anerkendte gallerier, herunder Museet for Moderne Kunst, Landesmuseum med romerske fund (bl.a. den berømte bronzestatue “Ungdommen fra Magdalensberg”), Wappensaal (den heraldiske hal), Diözesanmuseum og Landhaus Galleri.
Hvis du vil have en kulturel afslutning på dagen i Klagenfurt, kan det anbefales at tage en tur i Stadttheater og se Svanesøen - eller reservere en af Jugendstiltheaters 10 pladser og få en alternativ forestilling i verdens mindste teater. Koncerthuset tilbyder en bred palette af alt fra klassisk musik til rytmisk jazz, så er det bare med at finde det, der passer dig bedst.